Lidt om min progression

Den 5 september skrev jeg om min første uge med Hechmann, og nu er der gået 2 uger, men det er vel ok, det er jo ikke en uge udgivelse, men når jeg har noget på hjertet.

Løbsmæssigt har det været lidt op ad bakke, i sidste uge måtte jeg skippe søndagstræningen, men der mener jeg selv at jeg har en god grund, men både Tirsdag og Torsdags træningerne blev gennemført.

Jeg føler selv at jeg er rimeligt med, og rammer stadig intervallerne med 40+ % hvilket er en væsentlig forbedring ifht. Garmin, og torsdagens løb blev endda gennemført i skoven. Så jeg glad.

Som sagt blev søndagens træning sprunget over, årsagen, som jeg mener er valid, er at jeg om lørdagen var til graduering i Ji-sig Taekwondo.

Jeg bestod 4. Dan, og fik samtidig den ærefulde titel Master, en tittel der virkelig betyder alverden for mig, men som også lægger et ekstra ansvar på mine skuldre, et ansvar jeg er yderst bevidst om, og en opgave jeg er ydmyg overfor.

Det betød så også at jeg både fysisk men også emotionelt var udkørt, og lige indtil søndag morgen troede jeg at jeg ville løbe, men da jeg stod op valgte jeg at springe over.

For 6 måneder siden havde jeg løbet, men efter at jeg er begyndt at høre podcasten Frontrunner med Henrik Them - Find den på facebook - hvor flere afsnit er med den danske marathonløber Abdi Ulat, har jeg fået en endnu større forståelse for at restitution ikke alene sidder i kroppen, men også i den mentale velvære/overskud, han har nogle rigtig gode pointer, og jeg syntes bestemt at man skal finde nogle afsnit med ham.

Jeg er stadig kæmpe fan af mit træningsprogram fra Hechmann, og jeg føler selv at jeg har en konstant forbedring, og det er på trods af at jeg stadig døjer med skade, hvis ikke den er slut snart, så må jeg en tur til lægen i næste uge, men jeg håber.